SMS Hjertestart

Nomineret af: Lene Pedersen

SMS Hjertestart dækker 8 byer i det nordjyske, og har ca. 120 medlemmer, som rykker ud ved hjertestop.

Lang responstid på grund af afstand og tilgængelighed, førte for nogle år siden til dannelse af
forskellige grupper af frivillige, som stiller sig til rådighed 24-7, hvis der sker hjertestop.
Ved hjertestop falder chancen for overlevelse drastisk og hurtigt, hvis ikke der er hjælp at hente
inden for få minutter.

I Hjørring kommune er der f.eks. grupper i Bindslev, Tversted, Sindal, Lendum, Bjergby, Hirtshals og omegn. Alle områder, hvor det kan tage dyrebare minutter, før ambulance og lægebil når frem.

Gruppen fungerer sådan at, når Alarmcentralen modtager opkald på 112 om hjertestop, tilkaldes områdets SMS medlemmer. Vi er efterhånden omkring 120 medlemmer i det nordjyske.

Alle medlemmer har vist ren straffeattest, og vilje og evne til at deltage ved hjertestop.
Tavshedspligt er naturligvis en selvfølgelighed hos os.

Ved hjertestop evner vi, at være hos patienten inden for få minutter, og kan begynde Hjerte Lunge-redning, alle medlemmer med kursus i genoplivning og brug af Hjertestarter. Vi er ofte i gang flere minutter før det faglige team når frem, og gør derfor en stor forskel.

Tid er afgørende. Minutterne tæller. Det ved vi.

Alle grupper har løbende repetitions kurser, og nu også med HLR til de små børn. Der er seriøst vigtigt arbejde i mødet med patient og ikke mindst pårørende, som aldrig må glemmes.

Vi gør en forskel og er kvalificerede sparringspartnere, til professionelle behandlere. Når akutlæge og ambulancebehandlere ved ankomst ser vores genkendelige gule veste, har vi mange gange arbejdet med patienten i nogen tid, og der er effektivitet i det videre forløb, fordi vi ved, hvilke roller vi har, eller kan tage i behandling af patient og pårørende.

Vi er underlagt Region Nordjyllands Præhospitale Virksomhed.

For at lette kommunikation, bogholderi og økonomi har Hirtshals Gruppe, sammen med de øvrige SMS Hjertestartsgrupper udpeget en bestyrelse som servicepartner.

Det betyder at grupperne kun skal koncentrere sig om opgaven. Til foreningen er tilknyttet en ulønnet revisor.

Vi forveksles ofte med Hjerteløbere, som er støttet af Tryg Fonden. Nogle af os er også Hjerteløbere, men har hos SMS accepteret krav om uddannelse, tavshedspligt og ren straffeattest, for at være en del af gruppen.

Vi tager naturligvis også hånd om hinanden, da hjertestop er grænseoverskridende for alle.

Hvad skal pengene bruges til?

Pengene skal bruges til udstyr, som på billedet, samt repetionskurser, som vi holder mindst en gang om året.
119
746

Afgiv din stemme

8 cifre, uden +45

{{ error }}

{{ response }}