SEIF Senioridræt

Nomineret af: Erik Bang

Indstilling til Nordjyske Banks Foreningspris

Vi tillader os hermed at indstille SEIF Senioridræt til ovennævnte pris.
Begrundelse: SEIF Senioridræt er i gang med et enestående ”vokseværk”.
Foreningen består af
1 damegymnastik/pilateshold
1 mixhold lettere styrketræning
1 ”mandehold” lettere styrketræning
Samt en Krolfafdeling
Derudover er vi i opstartsfasen med Pickleball/Padel
I 2023 var vi 65 medlemmer – I 2024 - 83 medlemmer, - og nu ved årsafslutningen 2025 var tallet oppe på 133, - altså en fordobling af medlemsskaren på 2 år.
Hvad skyldes så denne store stigning?
En vigtig ting er, at vi er en meget social forening, som vægter fællesskabet meget højt.
Efter hver træning er der altid fælles kaffebord, hvor snakken går lystigt.
Der er årlig sommerudflugt, julefrokost og selvfølgelig også bankospil til jul.
Andre vigtige ting er de meget engagerede og dygtige instruktører, samt de perfekte omgivelser i og ved Bannerslundhallen i Elling.
Men den væsentligste del af den flotte stigning i medlemstallet skyldes vores to styrketrænings-hold. Mixholdet er nu oppe på 40 medlemmer og det nye hold i foreningen ”mandeholdet” er fra den spæde start med 4 medlemmer vokset til 45 medlemmer i løbet af kun 1 år. Vi er i foreningen meget stolte af medlemsstigningen, - og måske især af ”mandeholdet”. Hvem i Nordjylland kan præstere sådan et hold?
Vores geografiske radius har i det seneste år ændret sig. Fra at være Strandby, Elling, Nielstrup området er det nu udvidet til også at omfatte medlemmer fra Jerup, Kvissel, Ålbæk, Sindal, Sæby og Frederikshavn.

På vegne af
SEIF Senioridræt

Erik Bang
Mobil 29621685 erikbang48@gmail.com
Tinna Hermansen
Mobil 42435838 bannerslundia@gmail.com

Hvad skal pengene bruges til?

Hvis vi er så heldige, skal beløbet bruges på medlemspleje samt nye materialer
149
623

Afgiv din stemme

8 cifre, uden +45

{{ error }}

{{ response }}