Hjørring Bridgeklub BK73
Nomineret af: Jonna Christiansen
Hjørring Bridgeklub BK73 – mere end et kortspil
I Hjørring Bridgeklub BK73 handler det ikke kun om kort og stik – det handler om fællesskab, læring og gode oplevelser. Hver uge samles knap 340 medlemmer i klubbens hus for at spille bridge med både hjernen og hjertet på tværs af alder og køn.
Vi er en aktiv og velfungerende klub med medlemmer i alle aldre – dog med en overvægt i den modne ende. Derfor byder vi både nybegyndere og erfarne spillere varmt velkommen. Hos os er der plads til både den nørdede kortstrateg og den nysgerrige nybegynder.
Vi tror på, at bridge skal være både udfordrende og sjovt. I klubben får medlemmerne mulighed for at udvikle deres spil, deltage i turneringer og – ikke mindst – blive en del af et stærkt og inkluderende fællesskab.
Hver uge mødes medlemmerne til:
* turneringer i gode rammer i klubbens hus
* løbende undervisning, støtte og udvikling for både nye og rutinerede spillere
* turneringer og klubmesterskaber for de
konkurrence lystne
* kaffe og hyggeligt samvær i pauserne
Klubben står dog over for en udfordring: gennemsnitsalderen er i dag over 75 år. Skal det være muligt at spille verdens bedste spil – bridge – i Hjørring også i fremtiden, er det nødvendigt at tiltrække flere nye og yngre medlemmer. Den manglende tilslutning skyldes ikke manglende interesse, men primært manglende kendskab til bridge og til klubbens mange tilbud.
Bridge er et sjovt og socialt spil, som styrker logisk tænkning, koncentration og samarbejdsevner. Det er en sportsgren på niveau med andre sportsgrene: køns- og aldersneutral, uafhængig af fysisk formåen og udbredt over hele verden. Bridge kræver øvelse, erfaring og samarbejde – og netop derfor skaber det stærke fællesskaber.
Hvad skal pengene bruges til?
Derfor skal prisen anvendes til målrettet markedsføring af klubben, spillet og det udbytte, medlemmerne får- både socialt og mentalt.Med denne pris får Hjørring Bridgeklub BK73 mulighed for at sikre, at bridge også i fremtiden har en stærk forankring i Hjørring. Klubben har et solidt fundament, et aktivt klubmiljø og engagerede frivillige – men står samtidig over for en reel generationsudfordring.
Ved at investere i målrettet markedsføring kan vi synliggøre bridge som det, det er: et moderne, socialt og udfordrende fællesskab, der appellerer til både unge og voksne. Prisen vil gøre det muligt at nå nye målgrupper, nedbryde fordomme om spillet og invitere flere ind i et fællesskab, hvor både hjerne, samarbejde og trivsel er i centrum.
Støtten vil ikke blot komme klubben til gavn, men bidrage til et bredere og mere mangfoldigt foreningsliv i Hjørring Kommune– og sikre, at verdens bedste spil fortsat kan spilles, læres og deles af kommende generationer.
Med denne pris får Hjørring Bridgeklub BK73 mulighed for at sikre, at bridge også i fremtiden har en stærk forankring i Hjørring. Klubben har et solidt fundament, et aktivt klubmiljø og engagerede frivillige – men står samtidig over for en reel generationsudfordring.
90
355
Afgiv din stemme
{{ error }}
{{ response }}