Crossfit Frederikshavn

Nomineret af: Mette Timm

Foreningen Crossfit Frederikshavn – Mere end bare træning

Vores Crossfit box er 1200 m2 fyldt med energi, fællesskab og menneskelig udvikling. Det er et sted hvor fysisk aktivitet bliver et redskab til øget livskvalitet, selvtillid og social sammenhold – på tværs af alder, niveau og baggrund.
Hos os mødes pensionister, motionister og eliteudøvere i samme rum. Her træner individualister side om side med hold, og alle anerkendes for deres indsats – uanset om målet er bedre helbred, social tilknytning eller personlige rekorder. Her måles styrke ikke kun i kilo, men også i mod, fællesskab og vedholdenhed.
Boksen summer af liv både før, under og efter træning. Kaffen brygges, morgenmad og snacks deles, og samtalerne fortsætter længe efter workouten. Sociale arrangementer, interne konkurrencer, små hverdags sejre og fælles træninger er en naturlig del af hverdagen og styrker relationer, ansvarsfølelse og motivationen.
Crossfit Frederikshavn er ikke bare et træningssted, men et samlingspunkt. Et sted hvor mennesker finder tilhørsforhold, overskud og troen på egne evner.

Om foreningen CrossFit Frederikshavn Foreningen
CrossFit Frederikshavn er meget mere end et træningscenter – det er stærkt fællesskab, hvor medlemmer i alle aldre mødes for at træne og støtte hinanden både fysisk og socialt. Hashtaget som #mereendfitness, afspejler den særlige kultur, der er blevet opbygget i vores Box og er en kerneværdi, som vi stræber efter at bevare.
Vi er et stærkt, inkluderende fællesskab med godt 300 skønne medlemmer i alderen 9 til 82 år.
Vores vision som forening er at skabe et stærkt og inkluderende træningsmiljø for alle, uanset alder, niveau og ambitioner.
Vores forening blev dannet i efteråret 2024 efter at have være privatejet og -drevet i 9 år. Vi kunne derfor også i juli 2025 fejre 10-års fødselsdag med et center propfyldt af medlemmer og familie til træning, hygge og grill.
Vi er i dag altså en foreningsdrevet organisation, hvor medlemmerne selv ejer og driver foreningen. Dette sikrer, at vores værdier om fællesskab, tilgængelighed og sundhed står i centrum. Vi samarbejder desuden med GymDanmark og Anti Doping Danmark.
I vores bestyrelse og blandt medlemmerne er mange ildsjæle fordelt i forskellige udvalg, og vi sprudler med ideer til, hvordan vi kan gøre en forskel i lokalsamfundet med forløb og træning, som kan få flere i gang med træning og en sundere livsstil. Derudover gør mange af vores medlemmer – unge, voksne og seniorer – et stort frivilligt arbejde for at hjælp med de forskellige opgaver, der er i at drive en frivillig forening og et træningscenter.
Vores initiativer i lokalsamfundet
Vi arbejder aktivt for at fremme sundhed og fysisk aktivitet i Frederikshavn kommune. Blandt vores initiativer er:
• Mange målgrupper: Vi har hold til både børn, unge, voksne og seniorer, som ikke bare mødes for at træne men også for det sociale sammenhold. CrossFit er for alle aldersgrupper, og vi stiller ikke krav til et specielt fysisk niveau, hvilke gør, at nybegyndere og øvede kan træne side om side.
• Mor & Baby – Træning & Velvære: Lukkede hold med træning for mor og velvære & motorik for baby. Dette hold er unikt, da det både er for mor og baby, og ikke kun efterfødselstræning for mor.
• Kun for Mænd/Kun for Kvinder: Disse populære hold er for personer, der ønsker at komme i form i et trygt og støttende fællesskab med andre ligesindede. De er en god måde at komme i gang med træningen, og mange i forløbene bliver faste medlemmer bagefter.
• FamilieWODs: Træningssessioner for hele familien, hvor forældre, børn og bedsteforældre træner sammen.
• Bredt udvalg af hold: Vi har mange forskellige hold fordelt ud over mange tidspunkter på dagen hele ugen igennem. CrossFit er funktionel fitness med både styrke-, puls- og udholdenhedstræning. Som noget helt nyt – og som det eneste certificerede center i vores hjørne af Danmark – har vi den nye, populære træningsform HYROX på programmet også.
• Atletpulje: Unge atleter i vores box kan ansøge om midler til at deltage i Crossfit events i Danmark og udlandet, så dette bliver tilgængeligt for flere.
• Specielle workshops: Fx Smertefri Bevægelse, hvor vi samlede mere end 70 medlemmer og andre interesserede til et gratis arrangement for at høre om smerte i kroppen, og hvordan træning kan bidrage til en sundere livstil og krop. Vi har også afholdt en workshop om overgangsalder og træning, hvor vi samlede 75 kvinder (medlemmer og andre interesserede) til et gratis arrangement om overgangsalder og træning. I 2026 har vi planer om at afholde yderligere events, der har fokus på sundhed uden at være direkte relateret til træning på gulvet.
• Større, specielle events: CrossFit for Cancer: Vi over seks årlige events indsamlet mere end 550.000 kr. til Knæk Cancer, hvor vores box fyldes med liv, træning og sammenhold i den gode sags tjeneste. Som certificeret HYROX træningscenter har vi også afholdt et vellykket HYROX Simulation løb, og vores næste løs i maj er allerede udsolgt.
• Herudover er vi træningsfacilitet for Sportsakadamiet, Talentsportsklasserne og en del af kommunens øvrige idrætsforeninger, som har valgt at lægge deres styrketræning i vores træningscenter.

Hvad skal pengene bruges til?

Da vores træningscenter har + 10 år på benene og over årerne er blevet udvidet med flere træningsområder – både indendørs og udendørs – er vores musikanlæg efterhånden et anlæg bestående af mange knopskydninger. Vi ønsker derfor at bruge pengene på et nyt og opgraderet musikanlæg, der kan styre lyden individuelt i de forskellige områder, inde som ude.

Hvorfor musik?
Der går ikke mange sekunder fra, at vi er gået i gang med træningen, og det første medlem råber ’skru op for musikken’, hvis træneren ikke lige er nået hen til anlægget, efter at uret er gået i gang. Musik er nemlig vigtig, da det både påvirker kroppen, hjernen og motivationen: Vi kommer lettere i gang, vi kan holde længere, fordi musikken motiverer og distraherer (fra at det er hårdt), og så hjælper det med at holde tempoet oppe. Sidste, men ikke mindst: Der er bare en bedre stemning, når man kan synge med og danse lidt, selvom man næsten ikke orker mere.
1112
2335

Afstemningen er afsluttet.