Biersted Idrætsforening
Nomineret af: Henrik Leding Skøtt
Biersted Idrætsforening er en aktiv forening med ca. 800 medlemmer og et bredt udvalg af aktiviteter: fodbold, håndbold, badminton, gymnastik, yoga, eSport, floorball, dart, seniorsport, fritidsklub og meget mere.
Foreningen er et naturligt mødested for både børn, unge, voksne og seniorer og spiller en central rolle i byens fællesskab.
Foreningen er et naturligt mødested for både børn, unge, voksne og seniorer og spiller en central rolle i byens fællesskab.
Hvad skal pengene bruges til?
Foreningen arbejder aktivt med at skabe nye fællesskaber, især for børn og unge.Et samarbejde med en gruppe unge om etablering af to padelbaner begyndte som en projektopgave i 8. klasse, hvor en gruppe unge stillede spørgsmålet: “Hvordan får vi flere børn og unge ud af værelserne og ind i et aktivt fællesskab?”
De unges svar var padel. Ikke bare som sport, men som en social aktivitet, hvor både nybegyndere og erfarne kan være med.
Efter projektopgaven sluttede, valgte de unge at fortsætte arbejdet i samarbejde med Biersted IF. De har været med til at planlægge, samle penge ind og engagere lokalsamfundet gennem motionsløb og events.
Projektet kræver 800.000 kr., og der er allerede indsamlet ca. 600.000 kr. gennem fondsansøgninger og lokale aktiviteter. Der er opnået byggetilladelse, og projektet er forankret i byens lokale udviklingsplan.
Den nærmeste padelbane ligger ca. 10 km væk. For mange børn og unge uden adgang til bil betyder det, at sporten reelt er utilgængelig. Med baner i Biersted bliver det muligt at dyrke en ny og populær idræt i hverdagen, tæt på skole, klub og venner.
Padelbanerne skal bruges på tværs af alder og foreninger: af unge efter skoletid, af voksne i fritiden, som supplement til eksisterende hold, samt til åbne arrangementer og fælles aktiviteter i byen. De unge har også valgt at alle under 16 år får 2 timers gratis padel om ugen for at tiltrække de unge og skabe et større fællesskab.
Idrætsforeningen er stolt af at kunne støtte de unges initiativ og engagement, og er glade for at kunne støtte unge, der tager ansvar for deres lokalområde.
Motionsløbet alene indsamlede kr. 55.000. Et motionsløb hvor hele byen deltog, og som foreningen arrangerede 5. juni 2025 i samarbejde med de unge. Engagementet blandt de unge sås tydeligt på deres deltagelse og de mange kilometer, der blev løbet. En gruppe unge lavede også en post på ruten, hvor der var balloner og musik, og løberne kunne blive kølet ned med vand fra vandpistoler.
Med Foreningsprisen vil Biersted IF kunne færdiggøre projektet og skabe endnu flere muligheder for bevægelse og fællesskab i Biersted.
260
637
Afgiv din stemme
{{ error }}
{{ response }}